Veggie gyros

Hovedret
Serveringer: 2

Ingredienser

Fladbrød

250 g sigtet speltmel
1 tsk. salt
1,5 dl vand
1 spsk. olivenolie

Fyld

1 pose Veggie gyros
1 løg
Frisk spinat
½ rød peberfrugt
½ agurk
Bagt sød kartoffel (alternativt rå gulerod)
1 frisk chili
Friske koriander 

Tzatziki

2,5 dl græsk yoghurt (for vegansk ret, anvend et plantebaseret alternativ)
1 agurk
1 fed hvidløg
Friskkværnet peber
Salt
Citronsaft

Fremgangsmåde

Fladbrød

Hæld alle ingredienser i en bageskål og ælt dejen i ca. 5-8 min. 
Lad den stå og hvile i 30 min.
Del dejen i 4-6 stykker (alt afhængig af størrelsen på stegepanden) og rul dem til en flade.
Drys evt. med lidt mel, så dejen ikke hænger fast til bordet.
Steg fladbrødene 3 min. på hver side, på godt varm og tør pande. Pas på de ikke brænder på eller bliver for sprøde, så de ikke kan foldes.

Tzatziki

Fjern indmaden fra agurken og riv den på den grove side af rivejernet.
Pres saften ud af den revet agurk i et rent viskestykke eller osteklæde.
Pres hvidløget og rør det sammen med yoghurt.
Smag yoghurten til med salt, peber og citronsaft. 
Rør den revet agurk i yoghurten.

Fyld

Finhak løget og følg derefter anvisningen på posen med Veggie gyros.
Skær grøntsagerne som du ønsker.
Finsnit den røde chili og pluk blade af korianderen 
Saml fladbrødet med tzatziki, grøntsager og Veggie gyros.
Anret fladbrødene på en tallerken eller pak dem sammen og medbring dem på madpakken.

Lignende opskrifter