Nødde-marengsbund med syrlig vaniljecreme og friske bær

Brød & Bagværk
Serveringer: 6

Ingredienser

Bund

70 g smør
4 æggehvider
2 dl rørsukker
100 g mandelmel
100 g hasselnødder
Lidt mel, maks. 1 tsk.
Syrlig vaniljecreme
3 dl piskefløde
3 dl cremefraiche
½ dl flormelis
½ tsk. vaniljepulver

Fremgangsmåde

Smelt smørret, og lad det køle helt af.
Pisk æggehviderne stive, og tilsæt sukker 1 spsk. ad gangen, under stadig piskning, til massen er tyk og skinnende.
Hak hasselnødder groft. Vend nødder, mandelmel og smør forsigtigt i.
Smør en springform (24cm) med smør, drys efter med lidt mel, og fyld nøddemassen i formen.
Bag nøddebunden ved 180 grader i ca. 25 minutter i midten af ovnen.
Lad bunden køle lidt ned inden den vendes forsigtigt ud på et serveringsfad.
Lav nu cremen.
Bland piskefløde, cremefraiche, flormelis og vanilje, og pisk til en blød creme.
Den syrlige vaniljecreme kan nu pryde kagens top sammen med friske bær.   

Lignende opskrifter