Linsesalat med asparges, gulerødder og mandler

Hovedret
25 min
Serveringer: 4
En frisk og mættende salat med asparges, gulerødder, spinat, linser, tahindressing og tamari-ristede økologiske mandler. En salat med lidt sprødt, lidt sødt, lidt salt og masser af velsmag!

Ingredienser

Linsesalat

2 dl Urtekram sorte belugalinser
500 g økologiske gulerødder
1 lille bundt asparges
2 spsk olivenolie
2 håndfulde frisk spinat
8 radiser
1 lille bundt dild, finthakket
½ glas Urtekram oliven, fjern stenene og skær i stykker
1 dl Urtekram mandler, groft hakkede
1 spsk Urtekram tamari

Dressing

2 spsk Urtekram tahin
½ citron, kun væsken
3 spsk vatten
1 tsk Urtekram Ahornsirup
1 tsk Urtekram Tamari

Fremgangsmåde

Kog linserne i godt med vand i 15 minutter.
Pisk dressingen sammen imens og smag til.
Skræl gulerødderne og skær gulerødder og asparges i stykker på cirka 3-4 cm.
Kom olivenolie på en stor pande på middelvarme og steg gulerødder og asparges i cirka 10 minutter, til de har fået farve og føles bløde, men samtidig med lidt bid. Smag til med salt og peber. Kom grøntsagerne på en tallerken.
Kom mandlerne på stegepanden og rist dem, til de har fået farve. Hæld tamari i og steg i 30 sekunder mere.
Hak spinat og skær radiserne i tynde skiver.
Hæld vandet fra linserne og kom linserne tilbage i den varme gryde. Hæld lidt mere end halvdelen af dressingen over linserne og vend dressingen rundt i linserne.
Fordel den friske spinat på et fad og hæld linserne henover. Drys derefter med gulerødder, asparges, oliven, dild og mandler. Fordel resterende dressing fint over salaten og afslut med radiser på toppen.

Lignende produkter

Lignende opskrifter