Kornotto med svampe, hasselnødder & vilde urter

Salat
Serveringer: 4

Ingredienser

2 spsk. olivenolie
300 g skyllet perlebyg* (el. perlespelt*/perlerug)
3 spsk. æblecidereddike
1½ l Herbarmare urteboullion
1 løg, finthakket
2 fed finthakket hvidløg
200 g gulerødder i skiver
250 g halverede, hvide champignon
100 g blandede svampe (f.eks. østershatte, kantareller, brune champignon)
50 g hasselnødder
30 g smør
1 håndfuld revet parmesan
1 håndfuld vilde urter (f.eks. ramsløg, skovsyre el. tallerkensmækkere)

Fremgangsmåde

Varm olien op og sauter de finthakkede løg og hvidløg til de er blanke og gennemsigtige.
Tilsæt halvdelen af champignon og gulerødder, sauter yderligere.
Skru op for varmen og tilsæt kerner og eddike, rør grundigt og lad eddikedampen forsvinde, tilsæt så 2 dl bouillon.
Kog op under omrøring og lad det herefter simre, indtil væsken er kogt ind.
Tilsæt mere væske og rør løbende, smag til og når kernerne er lækre og stadig med lidt bid tages gryden af varmen.
Steg champignon, svampe og hasselnødder i smør på en pande.
Smag til med salt og peber. Rør smør og parmesan i.
Anret med lidt ekstra grofthakkede hasselnødder, urter og parmesanflager.

Lignende opskrifter